Om mig

Ulrik Hansen – Manden bag det hele

Jeg hedder Ulrik Hansen, og jeg bor i Grindsted i en dejlig lejlighed på 123 m², som jeg er utrolig glad for. Her har jeg plads, ro og tryghed, og jeg trives i min hverdag. Min udlejer er min granfætter, og det giver en stabil og god hverdag.

Jeg er et jordnært menneske, rodfæstet i naturen omkring Grindsted/Billund. Jeg finder ro i stilheden, i skoven, i frostklare morgener og i de mørke aftener, hvor verden står stille. Jeg er ærlig, respektfuld og holder af at leve et liv, hvor man behandler andre ordentligt.

Min personlige rejse

Jeg er sent udviklet og halvord blind, hvilket betyder, at små bogstaver og tegnsætning kan være svære. Det er en del af mig – og jeg står ved det. Det gør mig ikke mindre. Det gør mig menneskelig.

Jeg er på førtidspension, men jeg er ikke færdig med livet. Jeg vil stadig gerne bidrage og være en del af noget. Derfor søger jeg et lille job på ca. 6 timer om ugen, helst tirsdag og torsdag, så jeg kan have en god rytme og en lang weekend til at lade op.

Hvorfor er livet så svært?

Jeg har brugt det meste af mit liv på at kæmpe mig gennem skolen. Jeg fik læsehjælp i 5. klasse, men skolen mente ikke, det hjalp nok. I 6. klasse kunne jeg ikke længere følge med de andre, selvom jeg prøvede alt, hvad jeg kunne. Derfor måtte jeg forlade skolen – og samtidig måtte jeg hjemmefra, fordi min mor havde svært ved at have mig hjemme i længere tid ad gangen.

Min far var død, og min mor havde det svært. Kommunen mente, at jeg skulle hjælpes, men den eneste “hjælp” jeg fik, var at blive flyttet væk hjemmefra. Det var jeg ikke klar til, og jeg sank længere og længere ind i mig selv.

Skoler

Skolen ved Lillesø

Jeg kom på en skole ved Ansager, hvor man boede på skolen. Der var én lærer til fire elever, og for første gang følte jeg, at nogen havde tid til mig. Jeg blev bedre til at læse og skrive, og jeg begyndte at tro lidt mere på mig selv.

Blåkilde Ungdomsskole

Kommunen troede, jeg nu kunne klare en almindelig efterskole. Det kunne jeg ikke. Jeg tog ingen eksamen, selvom jeg prøvede.

Ærø – sandheden kommer frem

På Ærø fik jeg for første gang at vide, at jeg var sent udviklet. Det var en lettelse. For første gang forstod jeg, at det ikke var mig, der var noget galt med. Jeg var bare anderledes – og jeg var ikke alene.

Værkstedsskolen i Esbjerg

Her lærte jeg med hænderne. Her var der struktur, støtte og mennesker, der forstod mig. Det var et sted, hvor jeg voksede som menneske.

Min skole- og arbejdshistorie

Skole og uddannelse

1985 – 5. klasse, Lindbjerg Skole.

1987 – Blåkilde Ungdomsskole.

1989 – Specialefterskole på Ærø.

1991 – Det Gamle Mejeri, start på VUC.

1995–1996 – VUC 8.–9. klasse.

Job og praktik

1994 – Praktik hos lokal elektriker.

1995 – Kommunal aktivering i Tistrup.

1996 – Vesterby Paneler.

Min rejse

At være anderledes

Jeg hader at blive overset. Det gør ondt. Det er svært at få venner, når folk taler bag ens ryg. Nogle gange ville jeg ønske, jeg ikke var anderledes. Nogle gange ville jeg ønske, at folk tænkte over, hvor meget deres ord kan såre.

Men jeg ved også, at jeg er stærk. Jeg har kæmpet hele mit liv. Jeg står stadig. Og jeg giver ikke op.

Mine værdier

Ærlighed
Respekt
Tro
Håb
Kærlighed
Punktlighed
At behandle andre, som jeg selv ønsker at blive behandlet

Min livsfilosofi

“Giv mig sindsro til at acceptere det, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre det, jeg kan,
og visdom til at kende forskellen.”

Mit digt – Jeg vil kæmpe

Jeg føler det samme som du gør.
Jeg trækker vejret som du.
Jeg har behov og ønsker som du.
Jeg er dog forskellig fra dig.
Jeg har måttet finde flere veje.
Vende mig væk, når der er blevet hvisket og stirret.
Indeni gør det ondt, selv om de ikke forstår det.
De tror, at livet går ad en lige vej – uden huller, uden ujævnheder.
Dette pres er som bjerge, der aldrig ender.
Men livet må gå videre, og man må holde fast i det
og stirre det lige ind i ansigtet.
Så kan man overvinde hver en forhindring
og risikere alt.